E – som Elektra

May 14, 2010 at 11:46 am (ABC, Græsk mytologi)
Tags: , ,

ABC i ord og bilder

Jeg er ved at løbe tør for de lyserøde Post-it’s, jeg tegner tegningerne på! Hjælp! Må hellere tegne på bagsiden af dem, jeg ikke har smidt ud… og så kan det godt ske, at I pludselig kommer til at se lyseblå Post-it’s i stedet… bummer…

Men, nok om det! Dagens post er en person, jeg har lært temmelig meget om, nemlig Elektra.

Elektra er datter af Agamemnon og Klytaimestra og deres familieproblemer får skilsmissebørn til at virke heldige. Elektra har også to søskende: søster Ifigenia og broren Orestes. Alle problemerne starter med Ifigenia, der skal ofres til gudinden Artemis fordi Agamemnon har været en nar (ikke nogen nyheder dér). Agamemnon ofrer altså sin ældste datter og af gode grunde bliver Klytaimestra sådan en lille smule pissed.

Hun tager hjem og indleder en affære til Agamemnons fætter Aigistos (Gæt hvem jeg glemte under A!) og da Agamemnon kommer hjem knalder de to turtelduer en økse i skallen på Agamemnon (mens han sidder i badet, for at det ikke skal være løgn – pff… nu vi snakkede om en værdig død…)  og de dræber i øvrigt også Kassandra, som Agamemnon havde med hjem som krigsbytte.

Nå, men altså: man slipper ikke helt godt fra at slå sin mand ihjel (især ikke mens han sidder i badet!) – for eksempel kan man risikere, at ens børn kommer til at hade én. Det er hér, Elektra kommer ind i billedet. Elektra er skildret i tre forskellige tragedier af tre forskellige tragedieforfattere: de hedder Aischylos, Sofokles og Euripides (yay, med E!) Fælles for de tre er, at Elektra bruger mere tid på at whine, forbande sin mor og vente på sin bror, end du vil komme til at tilbringe med at holde i bilkøer. Orestes, broren husker I nok, blev nemlig sendt væk af Elektra, for at han ikke skulle blive dræbt af Aigistos og da Orestes endelig er blevet voksen, er det på tide for knægten at tage hævn over dem, der myrdede hans farmand.

Orestes kommer naturligvis hjem og møder igen sin kære søster Elektra. Nogle siger, at der næsten er noget seksuelt mellem de to søskende (ew, overfortolkninger!), men sandheden er i hvert fald, at de er meget glade for at se hinanden – og så træder Elektra til side og lader Orestes om at slagte mor og elsker. Efter det bliver Orestes så jagtet land og rige rundt af Erinyerne (yay, for ord med E! De kaldes også Eumeniderne) – hævngudinderne. (For det er heller ikke helt straffrit at myrde sin mor).

Hvad med Elektra spørger I så? Senere bliver hun gift med Orestes’ gode buddy Pylades, og mere kender jeg ikke til hende (tror heller ikke, der er mere om hende).

Hvad kan jeg mere med E?

Euripides har jeg allerede nævnt. Han var tragediedigter og er særligt kendt for Elektra, Medea og Ifigenia i Aulis. Hans Medea er min yndlingstragedie (bare vent, til vi kommer til M, så skal I få tudet ørerne fulde af alt om den historie – jeg har skrevet stor opgave om den engang) og Euripides er, af filosoffen Aristoteles (woo, glemt under A) blevet kaldt “den mest tragiske af tragikerne” fordi han har en sjov vane med at lade sine karakterer erkende, hvad der er rigtigt at gøre – og så alligevel lade dem gøre det forkerte!

Så er der Eumeniderne eller Erinyerne, som jeg også har nævnt – hævngudinderne.

Eufiletos er ikke fra mytologien, men er faktisk en rigtig person. Han er fra en forsvarstale af forfatteren Lysias. Stakkels Eufiletos fandt en anden mand – Eratosthenes, også med E – sammen med sin kone og slog ham ihjel (som det var tilladt i følge loven). Derefter anklagede Eratosthenes’ slægtninge Eufiletos for at have planlagt det hele!

Så er der Erota – en af de ni muser. Hun er muse for lyrisk poesi… især erotisk poesi. Rauw! (Eller noget…)

Europa er ikke bare et kontinent, men også en person i græsk mytologi. Hun var én af de (mange) som Zeus syntes var smækkerlækker. Han forvandlede sig til en hvid tyr (for i græsk mytologi er det lettere at forvandle sig til et dyr end at date kvinder) og blandede sig med Europas fars tyreflok. Hun klappede så tyren og kom op på hans ryg og voilà bortførte han hende til Kreta, afslørede sin sande identitet og gjorde hende til den første kretiske dronning. Kontinentet Europa er faktisk opkaldt efter hende.

Uha, sikke en omgang – vi ses næste gang!

6 Comments

D – for Daphne

May 9, 2010 at 3:00 pm (ABC, Græsk mytologi)

ABC i ord og bilder

Så er turen kommet til D, og der var jo maaange at vælge imellem denne gang – juhu, mindre hovedbrud! Men valget er altså faldet på nymfen Daphne som har en speciel betydning for mig – det var nemlig den første historie fra Ovids metamorfoser, som jeg stiftede bekendtskab med.

Daphne er i nogle myter datter af Penëus og Creusa fra Thessalien, i andre er hun datter af floden Ladon i Arkadien. Hvorom alting er, er hun i hvert fald en nymfe og blandt de knap så heldige modtagere af Apollons kærlighed.

Guden Apollon har kastet sin kærlighed på mange (både kvinder og drenge – man er vel græker!), men hver gang er det gået lidt galt for ham. Én blev smasket ned af en diskos og så er der Daphne…

I følge Ovids metamorfoser (en samling af digte om forvandlinger i alverdens mytologi – ufatteligt smukt værk) kritiserede Apollon Eros, fordi han bare var en lille dreng, men alligevel gik rundt med bue og pil. Eros blev en smule rasende, og blandt guderne er intet helligt: Eros tog to pile, en spids, gylden én og én, der var lavet af bly og havde en flad spids. Han skød Apollon med den gyldne, så han straks blev forelsket, og Daphne – ja, I har nok gættet det – fik et skud af den anden pil.

Daphne havde i forvejen bestemt, at hun ville være så jomfruelig som Artemis, men takket være Eros’ pil, ville Apollon gerne lave om på det. Han jagtede hende og hun løb og løb og løb og ville ikke have noget med ham at gøre. (Mænd… tsk). Til sidst gik hun totalt i panik og skreg: “Far! HJÆLP!” og så fik hun hjælp af sin kærlige, gode far, der naturligvis ville sin lille pige det allerbedste… og så forvandlede han hende til et træ. Et laurbærtræ, for at det ikke skal være løgn. (Så siger man tak for ingenting, farmand! Og et tip til mændene derude: Hvis en kvinde hellere vil forvandles til et pokkers træ end at være sammen med jer, så bare giv op!)

Apollon var imidlertidig stadig forelsket i Daphne, så han krammede og kyssede træet (men selv som træ forsøgte hun at undgå – damn, det var nogle heftige pile, ham Eros havde gang i!) Til sidst besluttede Apollon, at laurbærtræet skulle være hans træ og han flettede en krans af bladene og gik med den – stakkels træ…

Skal vi se, hvad jeg ellers kan komme på med D?

Hvad med at starte med Dendrofili – kærlighed til træer. Jeps, that’s right, på græsk hedder et træ dendron og det starter med D – cool.

Så er der gudinden Demeter – gudinde for korn og lignende.

Og vi må ikke glemme Dionysos, gud for vin, party og ekstase – en festlig fyr, som muligvis oprindeligt har været en gud fra Lilleasien (men det starter ikke med D, så nok om d! – ha, ha…)

Delphi er det sted, hvor Apollons orakel ligger. Hér lever hans præstinde, Pythia, der altid giver nogle mega dobbelttydige svar og som igennem tiden har givet anledning til massevis af problemer – nogen burde give den kvinde et kursus i at tale tydeligt.

Og vi må ikke glemme Delos – en græsk ø, faktisk det sted både Apollon og hans søster Artemis blev født.

Og så var jeg jo lige ved at glemme Diomedes, der i Iliaden har ordentligt held i sprøjten (hey, ikke på den måde, hvad tror I om mig?) – han fik nemlig smadret en hel masse trojanere!

Ja, så må vi se, hvor mange milliarder, jeg har glemt *host* – men i hvert fald, tak fordi I læste med denne gang – og ses i næste uge!

3 Comments

C – som Cheiron

May 1, 2010 at 7:01 pm (ABC, Græsk mytologi)
Tags:

ABC i ord og bilder

Så er turen nået til C – og mand, har jeg glædet mig! Jeg glæder mig virkelig til hver eneste gang, jeg skal skrive de hér blogs – det er så hyggeligt! ^^ jeg takker Petunia, der startede det hele!

Vi må videre i vores græske rundtur og denne gang, er vi nået til C – som Cheiron, eller Chiron (latinsk form af navnet – derfor skriver jeg Cheiron fra nu af, det er jo græsk!) Jeg har tænkt en del over, hvem jeg skulle tage. Mange figurer starter på engelsk med et C, men skrives på græsk med bogstavet kappa, som er tættere på et K. Derfor gik jeg efter dem, der starter med bogstavet Chi (Ligner et moderne X), som har udtalen Ch. Cheiron starter med dette bogstav.

Cheiron er (som min børnetegning hentyder – jeg havde overvejet at underskrive den “Louise 5 år”) en kentaur. En kentaur har en hestekrop og overdel som et menneske. Normalt betragtes de, af grækerne, som barbariske og primitive, men Cheiron er en undtagelse: han er dannet og har en ret god smag.

Nogle myter siger, at Cheiron er barn af Kronos og en nymfe ved navn Filyra. Kronos ville gerne være sammen med denne skønne Filyra (for the record, så er Kronos far til Zeus – og noget tyder på, at de to har visse karaktertræk til fælles…), men han ville helst ikke opdages. Det dér med at være kæmpestor og megasej overgud giver visse fordele – det gjorde, at Kronos kunne forvandle sig til en hest og dermed være sammen med Filyra (som åbenbart var til dyr?) Og således blev den gode Cheiron født som en kentaur. Der er også noget med, at hans mor blev frastødt over ham (hvad? Nu kan hun pludselig ikke lide heste mere??) og som straf for ikke at ville kendes ved ham, blev hun forvandlet til et træ (det sker ret ofte i græsk mytologi, det med træer).

Men altså: modsat andre kentaurer er Cheiron supersej, fordi han er civiliseret, har god smag og så har han trænet nogle ret hardcore heroer. Vi snakker altså fyre som: Achilleus, Aeneas, Theseus og i følge nogle historier selveste Herakles (bedre kendt som Herkules… hvad, du troede da ikke, at det virkelig var ham gedebukkefyren fra Disney-filmen, der trænede Herkules?) Nogle historier siger endda, at Dionysos har været én af hans elever – og han er altså en gud, folkens. Det er nogle ret heftige gutter, Cheiron har haft fat i.

Cheiron ofrede sit liv for Prometheus, menneskenes skaber, og fik for sin dåd en plads på himlen som stjernebilledet Kentauren. (Hele historien med Prometheus, siger det mægtige Wikipedia, er dog lidt tvivlsomt, fordi Prometheus er en titan og derfor burde være udødelig… hmm… ja, så meget for den heltedåd, Cheiron).

Skal vi se, hvad jeg ellers kender til, der begynder med bogstav Chi?

Chryseïs fik jeg nævnt sidste gang – hun var pigebarnet, som Agamemnon havde som bytte, men som han måtte give tilbage til hendes far.

Faren hed Chryses og var Apollonpræst. Da Agamemnon i første omgang ikke gik med til at give Chryseïs tilbage bad Chryses til Apollon, som blev virkelig vred og sendte en pest over grækerne. Uha.

Så er der Charon – færgemanden på floden Styx. Man blev nødt til at betale ham for at komme over, og derfor begravede man døde med en mønt i munden.

Jeg har sikkert glemt en trilliard andre (som jeg har gjort hver gang) – men det var dem, jeg kunne 🙂 Tak for denne gang – glæder mig til i næste uge ;D

11 Comments

Jeg svinger hammeren

April 29, 2010 at 2:01 pm (Random)

Denne blog er på ingen måde ment som en kritik af nogle bestemte grupper af mennesker (som for eksempel folk, der står i vejen i den smalle gang i Salling, når jeg kommer forbi), men snarere som en konstatering af, at folk står i vejen i den smalle gang i Salling, når jeg kommer forbi.

Smal gang + mennesker = folk kan ikke komme forbi => FLYT DIG!

Jeg kan ikke finde ud af matematik og selv jeg kan finde ud af den ligning. Det er for fanden noget af det simpleste i verden: det er ét skridt til højre eller til venstre. I virkeligheden bare ét skridt out of my way! Hvor svært kan det være?

Efter en lang dag (med to frilektioner, bevares) er det ikke lige fordi man har meget lyst til at stå mast ind i en dum, smal gang i Salling, fordi to… mennesker (uha, var lige ved at kalde dem noget grimt!) har besluttet sig for at forny deres venskab midt i Aalborgs smalleste gang! (Næst efter Latinergyden, forstås – men den er til gengæld så smal, at ingen gider gå igennem den… eller var det, fordi der lugter?) Men var det bare to mennesker, så havde jeg måske endda tilgivet dem: der var fire. Jeps. Jeg ved ikke, om der var konference midt i den smalle gang i dag, men i hvert fald havde en stor del af den danske befolkning slået sig ned i tøj- og kosmetikafdelingen i Salling.

Hvad jeg vil sige med dette, folkens, er: Stå da endelig i vejen, I er meget velkomne! Men hvis der kommer en lille afsindigt rasende nørd forbi, så flyt jer – ellers kunne I risikere, at I bliver en del af en vred blog.

Leave a Comment

Nice

April 25, 2010 at 11:38 am (Random)

Det er ufatteligt, hvad man mener, man har tid til, når man skal til at lave sidste del af en græskaflevering – som fx at oprette en WordPress-blog… dumt? Ja, temmelig.

Det er også derfor, jeg er en sød pige og først lægger mine gamle blogs herover senere – men de kommer altså  og så fortsætter ABC-legen hér ;D Meget bedre end mit gamle Urban-cr*p…

Leave a Comment

B – som Briseïs

April 23, 2010 at 7:56 pm (ABC, Græsk mytologi)
Tags: , , , , , , ,

ABC i ord og bilder

Så er vi nået til B i ordlegen – og mand, har jeg haft svært ved at finde en græsk skikkelse med B! I desperation måtte jeg sende en statusbesked ud på Facebook og så sendte min kusine mig en liste over græske mytologiske figurer med B. Næste problem – jeg anede ikke, hvem de var og  jeg vil da helst skrive om nogle, som  ikke er helt ukendte!

Endelig faldt valget så på den pige, jeg har tegnet – Briseïs. For at være ærlig, så aner jeg ikke, hvordan pigen ser ud – jeg ved dog, at hun i Homers Iliade kaldes den ferskenkindede pige (undskyld, jeg ved ikke, hvad det hedder på græsk!) – derfor de dejlige, runde kinder.

Briseïs er datter af Briseus (også med B – juhu!) og hun bor i byen Lyrnessos, indtil grækerne kommer forbi på vej til Troja og beslutter sig for at smadre byen (sikkert for at få forsyninger eller for sjov – boys will be boys).  Hun bliver da taget af den fodrappe Achilleus (som jeg glemte at nævne under A!) som hans krigsbytte. Det får måske en klokke til at ringe for nogle – der nok mener at have set en hed sexscene mellem en olieindsmurt Brad Pitt og en pige, der hedder Bri… Bra… Briseïs! Jeg taler til dem, der har set filmen Troy. I filmen portrætteres hun som forelsket i Achilleus, og i Iliaden beskrives hun da også som ret modvillig til at gå væk fra Achilleus.

Der sker nemlig det, at den mægtige Agamemnon (også glemt under A, damn) bliver nødt til at opgive sit eget krigsbytte – en anden ferskenkindet pige ved navn Chryseïs. Hendes far kommer og tigger om at få pigen tilbage, og da Agamemnon siger nej, bliver guden Apollon (gæt hvad – glemt under A!) temmelig vred og kalder en pest ned over grækerne. Agamemnon indser så, at det måske bare er bedst at give tøsebarnet tilbage – og til gengæld vil han så tage Achilleus’ dame – jeps, den ferskenkindede Briseïs.

Selvfølgelig er Achilleus sådan ret irriteret over dette lille optrin. Briseïs er hans krigsbytte og et symbol på hans ære (jeps, meget romantisk, I know). Derfor trak han sig helt ud af krigen ved Troja og sad og surmulede og whinede til sin mor (seriøst – det gjorde han!), indtil hans gode ven, Patroklos, blev dræbt af Hektor (Eric Bana i Troy… mums). Så kom han ind i krigen igen og som tak fik han så Briseïs tilbage igen – efter at Agamemnon og pigen højtidligt har svoret, at han ikke har været i seng med hende. (Det ender naturligvis ikke lykkeligt – det gør græske historier ikke – Achilleus bliver dræbt af Paris og hvad der sker med Briseïs er jeg desværre ikke klar over).

Skal vi se, om jeg kan andre græske ting med B?

Biton bliver sjældent/aldrig nævnt for sig selv, men sammen med sin bror Kleobis. Beskrives af Herodot som én af de to næstlykkeligste mennesker i verden. Hvorfor? Efter at Biton og Kleobis havde hjulpet deres mor, en præstinde, med at komme til templet ved at trække hendes vogn, bad hun guden om det allerbedste, der kunne ske for hendes sønner. Og det fik de! De lagde sig nemlig til at sove i templet og døde – sikke en lykke!

Så er det det græske ord basileus, som betyder konge. Det er basis for moderne ord som basilisk, basilika og basilikum! (Basilikum er et kongeligt krydderi – jeg er totalt enig!)

Ja, det var alt – jeg  har dog nok glemt en femten/tyve ord, men pyt ^^

Jeg vil til sidst gerne lige BROKKE mig over WordPress, der havde markeret jeres søde, dejlige kommentarer fra sidste uge som SPAM! Hvor vover det elendige spamfilter? Men jeg vil gerne sige så mange gange tak til jer – jeg fandt kommentarerne i dag og er bare så lykkelig over at se, at I kan lide temaet og gerne vil følge med – tusind tak! Det betyder mere, end I aner!

5 Comments

A – som Athene

April 19, 2010 at 5:12 pm (ABC, Græsk mytologi)
Tags: , , , , , ,

Finurlig tegning af Athene

ABC i ord og billeder

Jeg surfede lige en tur forbi Cautious.dk og så, at hun havde gang i en fornøjerlige lille ABC-blog-leg og så besluttede jeg, at jeg også skulle være med! Så… hér er det altså.

Legen går ud på, at man hver uge skal skrive om en ting og det går så efter bogstav i alfabetet. Du kan se mere om det hér på DETTE LINK.

Cautious har fundet på, at hun vil have sig et tema, og det vil jeg også gøre, sådan for sjovs skyld og fordi jeg synes, det er en fin idé. Mit tema, har jeg besluttet, er: Oldgræsk historie og mytologi.

Som I måske har regnet ud, så har jeg valgt, at jeg i dag vil skrive om min egen yndlingsgudinde Athene.

Athene er datter af Zeus og Metis og hendes fødsel ville få selv den værste moderne fødsel til at ligne en tur i Tivoli. Historien lyder, at Zeus var bange for en profeti, som sagde at Metis ville føde et barn, som var mægtigere end han (det har han været – åh, en milliard gange), derfor gjorde han det enhver logisk tænkende gud ville have gjort: forvandlede Metis til en flue og slugte hende – but too late: Metis var allerede gravid med Athene. Men snart begyndte den gode Zeus at få en træls hovedpine og gjorde det, enhver logisk tænkende gud ville have gjort: han tilkaldte smedeguden Hefaistos og fik ham til at slå ham oven i hovedet – og ud sprang Athene i fuld rustning og krigsudstyr.

Athene fremstilles som en ung kvinde med spyd, hjelm, skjold og indimellem også en kappe, som kaldes en Aegide, som hun fik af Zeus. Faktisk er hun Zeus’ yndlingsdatter – ikke så lidt, for han har en del børn.

Athene er nok mest kendt som gudinde for visdom, men derudover er hun også gudinde for håndværk og taktisk krig – det vil sige, at man planlægger krig og ikke bare farer af sted som en idiot (det tager hendes bror Ares sig af). I Homers Iliade har hun det charmerende tilnavn Glaukopis, som betyder Den Ugleøjede (og nej, det er ikke noget, jeg finder på). Athene er helt og aldeles jomfruelig og har derfor, sjovt nok, ingen børn som de andre guder ellers nok har. Hun tager sig langt hellere af sin yndlingsby Athen og holder med sin yndlingshelt, den snilde Odysseus. Et af de mest kendte græske templer Parthenon er tilegnet Athene og faktisk betyder templets navn jomfru.

Skal vi se, om jeg kan andre græske skikkelser og ting med A?

Afrodite (kærlighedsgudinde), Artemis (gudinde for jagt), Ares (er nævnt – gud for vild krig), Aeneas (Afrodites søn og i følge nogle grundlægger af hele den romerske slægt), Akropolis (en klippe i Athen, hvorpå Athenes tempel + andre ligger) og så er der også Ajax (ikke rengøringsmidlet, men en anden græsk helt).

Uha, sikke en smøre – jeg er slet ikke til at stoppe, når jeg først kommer i gang. Så må vi se, hvad jeg finder på med B i næste uge 🙂

//Louise

8 Comments